Vi elsker farver, spræl og anderledes briller, der skiller sig lidt ud og samtidig er klædelige og seriøse. Alle vores brillestel i butikken er nøje udvalgt hos de leverandører, som lever op til vores unikke univers. Heriblandt Theo, Lindberg og Ørgreen. Blandt vores solbriller finder du Prego og Maui Jim, der med sine fantastiske glas viser verden i de smukkeste, ægte farver.
Vores brilleglas er designet til at give dig den bedste synsoplevelse. De er digitalt opmålt på avanceret udstyr i butikken og skræddersyes til dig. Vi har brilleglas til ethvert behov, fordi et godt syn giver god livskvalitet. Da vi prioriterer vores håndværk højt, foretager vi naturligvis alle tilpasninger og indslibninger på vores værksted i butikken.
Vi tilbyder alle former for kontaktlinser af høj kvalitet og forskellige materialer. Hvad enten du er nærsynet, langsynet, har brug for flere styrker, bruger kontaktlinser dagligt eller kun til fritid, finder vi den løsning, der passer dig.
Hos os bliver du altid mødt med et smil af Signe Barfoed Beck og Mette Olivarius, og selvfølgelig den bedste kundeservice og rådgivning.
Vi glæder os til dit besøg!